Fredag, den 17. juni:

The Pouls Garage

Pouls Garage skaber en fest - Musik som kun far laver den.
Pouls Garage serverer en varm sammenkogt ret med de bedste sange fra de seneste 50 år.

Man tager fire modne, musikuddannede artister og tilsætter en krydret vokal, friskfanget elektrisk guitar, blød bas samt et veltempereret sæt gryder. Alt æltes omhyggeligt og hæver i en lukket garage ved stuetemperatur. Husk at tilsætte sange fra de bedste kunstnere samt rigeligt med smør og godt humør.

Det er i al sin enkelthed opskriften på Pouls Garage, en nærende omgang nostalgisk musik fra da far var lidt yngre - tilberedt med energi, gå-på-mod og kærlighed. Der er både noget for dem, der gerne vil en tur nedover nostalgiens nattehimmel, og til dem der har taget danseskoene med.
I løbet af aftenen vil blandt andre Doors, Beatles, Clapton, Creedence, Sting, Prince, Lennon og Larsen komme under kærlig behandling.

Fredag, den 22. juli:

er det Hits on The Rocks der præsenterer sangene i en ny og spændende indpakning med lidt rocket feeling samt et drys af episk stjernestøv. Pop n’ Roll får derved såvel det visuelle som musikken til at gå op i en højere enhed. Pop n’ Roll repertoire  tager én med på en eventyrlig jordomrejse, der spænder lige fra Dronning Elsas iskolde fjeld til Caribiens eksotiske hav. Herfra går turen videre ud på de store verdenshave som sømand af verden, hvor skibet bærer dit navn. Af kunstnere kan bl.a. nævnes: ABBA, Aqua, Britney Spears, Danser med Drenge, Europe, Lady Gaga, Lis Sørensen, Madonna og mange flere.

Sommerfrisk DJ på scenen sørger for opvarmningen og lukker pænt festen ned igen denne aften når Hits on The Rocks har spillet det sidste nummer.


Kom og syng/dans med denne skønne sommeraften

Søndag, den 24. juli 

Øst & West

Søndag eftermiddag får vi besøg af Show Duoen Øst & West, som består af Tony From Petersen og Henning Frydendal. Der spilles op til et program med kendte sange og melodier, så det bliver en eftermiddag med god musik - også noget, man kan synge med på.




Fredag, den 19. august:

Sæsonen afsluttes dagen efter at det store cykelløb har forladt Otterup. Fredag, den 19. august hvor DJ John vil fyre den af med numre fra den største pladesamling der længe er set. 

DJ John’s optræden bliver afbrudt af “Viki and Friends” der er Otterups fedeste festband som spiller alle de fede danske hits fra omkring 80’erne.

Dvs der vil være mulighed for at danse og synge med på alt, lige fra Dodo and the Dodos til Kim Larsen, Tv2, Tøsedrengene, Rocazino og mange flere

Med “Viki and Friends” på Torvet er vi garanteret en fest fra start til slut.

“Viki and Friends” består af følgende:

Lead Vokal: Maria Viki Nielsen

Guitar: Lasse Michael Jensby

Guitar og Keys: Karsten Allesø

Bas: Lars Lorentzen

Trommer og Vokal: Lars Aunsberg

DJ John afslutter aftenen med flere numre fra pladesamlingen.


Slet ingen undskyldning for at blive hjemme denne musikalske aften på Torvet i Otterup